Korsets liv - livets kors

Bogen, Korsets liv - livets kors, er et udvalg af refleksioner over bibeltekster fra kirkeårets to tekstrækker. Flertallet af illustrationerne er kors-fotos fra forfatterens egen Udekirke med den østvendte korsniche, hvor solens stråler kan skinne gennem det klare, blå glas, som giver et væld af farvenuancer. Korset lever! Mellem de to tekstrækker er bragt et afsnit med hverdagsoplevelser, som skiller sig ud ved en særlig intensitet.

Morten Stender har i 15 år afholdt Kristusmeditation ved fuldmåne en gang om måneden i sit eget hjem. Andagterne består af et par salmer, refleksion over en bibeltekst, efterfulgt af 15 minutter i stilhed samt lystænding.

Forfatteren er cand scient fra Københavns Universitet i 1972 i geografi og geologi, samt cand theol fra Århus Universitet i 2010. Har tidligere undervist i gymnasiet og hf i over 25 år og skrevet flere fagbøger i faget geografi. Udgav i 2015 bogen Oplev Island - en samling af 16 rejseessays, ligeledes på Forlaget Oplev.

Køb bog