JESUS-BØNNEN

Jesusbønnen også kaldet Hjertebønnen hører egentlig hjemme i en bønspraksis (hesykasmen) i Østkirken, hvor Jesusbønnen på Athos har været praktiseret i næsten 1000 år.
Den hesykastiske mystik går tilbage til den tidligste kristendom og havde allerede længe været dyrket på Athos-bjerget, da munken Gregorios Palamas (senere ærkebiskop i Thessaloniki) i 1300-tallet gav den et fastere teologisk fundament.I tilslutning til bl.a. Simeon den Nye Teologs skrifter (fra omkring år 1000) fremførte han den tanke, at Gud i sit væsen er utilgængelig for mennesket, men at hele universet er gennemtrængt af den guddommelige ”energi”, det uskabte lys, som åbner mulighed for den mest umiddelbare forbindelse mellem Gud og menneske. Det var dette lys, der havde omstrålet Jesus ved forklarelsen på bjerget, og som stadig kunne skinne for den fromme mystiker i hans tilstand af salig fred.
Dogmet om ” det uskabte lys”, der lyste på Taborbjerget blev godkendt ved synoder i årene 1341 og 1351, og dermed var den hesykastiske mystik sikret en anerkendt stilling inden for Østkirken.
Men allerede langt tidligere omkring 400-tallet kendte man til Jesusbønfromhed på Sinai og fra midten af det 6. århundrede kender vi et skrift med den Jesusbøn vi bruger i dag:

Bønnen lyder i al sin enkelhed: Herre,Jesus Kristus, forbarm Dig over mig.

I bogen En russisk pilgrims beretninger fortæller en russisk pilgrim fra midten af 1800-tallet om sin vandring rundt i det store russiske rige for at inderliggøre Jesusbønnen. Han har i bibelen læst Paulus første Thessalonikerbrev, kap 5, hvori der står:

”Vær altid glade,
Bed uophørligt,
Sig tak under alle forhold”

Den russiske pilgrim læser denne sætning som en opfordring til at virkeliggøre dette i sit eget liv og starter en søgen efter vejledning hos datidens åndelige vejledere (staretser). Undervejs vandrer han bl.a. igennem store skove og bor i jordhuler, medens han under al verdens kvaler søger at få Jesusbønnen ind i sit hjerte i en uophørlig bøn.
Han arbejdede sig gennem forskellige trin af bønspraksis, hvor han i begyndelsen reciterede bønnen højt dagen lang. Senere bliver det til en uafbrudt indre bøn, som han lærer at centrere i hjertet i takt med åndedrættet. Når han åndede ind, så han med sindet ind i hjertet medens han tænkte og udtalte
Herre Jesus Kristus og når han åndede ud:

forbarm Dig over mig

Jesusbønnen kom derved næsten til at virke som en ikon- et vindue til den verden, hvor gudsvirkeligheden møder og omfavner mennesket.
Efter mange års bønspraksis fungerede hjertebønnen næsten automatisk i takt med hjerteslaget døgnet rundt og den gode pilgrims hjerte var ved at briste af glæde og taknemmelighed. Han oplevede betydningen af ordene:
Guds riget er inden i jer.
Han skriver:

”Hjertets bøn bragte mig en sådan glæde, at jeg tvivlede på, at nogen på jorden kunne være lykkeligere end mig, og jeg havde svært ved at forestille mig, at der kunne findes en større og mere fuldkommen lykke i himmerig. Men ikke nok med, at jeg havde denne følelse i min sjæls indre; også den ydre verden fremstod for mig i et forklaret skær, og alt bevægede mig til kærlighed og taknemmelighed over for Gud. Mennesker, træer, planter og dyr- alt syntes mig kært og beslægtet, i alt fandt jeg Jesu Kristi navn afbildet. Til tider følte jeg en sådan lethed, at det var, som havde jeg ingen krop, og som om jeg ikke gik, men svævede lykkelig gennem luften.
I alle disse trøsterige stunder ønskede jeg, at Gud så snart som muligt ville lade mig dø, for at jeg kunne udøse min taknemmelighed for Hans fod i åndernes verden.”

Hvad betyder egentlig disse ord: Herre Jesus Kristus, forbarm Dig over mig?
På græsk hedder bønnen: Kyrie eleison
Og på russisk Gospodi po milui.
I nudansk ordbog står der, at forbarme betyder at: bønhøre, få medlidenhed med, hjælpe, komme til undsætning og at redde.
Tager vi det græske ord eleison kommer det af verbet som betyder, at have medynk, medlidenhed, medfølelse, at vise barmhjertighed.
Ordet barmhjertighed kan bedst oversættes med at have hjerte for de arme, de ulykkelige og fortabte. Det er os, der hentydes til, idet vi har brug for hjælp til at leve i overensstemmelse med Guds vilje.
Når vi udtrykker bønnen om at Jesus Kristus vil forbarme sig over os, betyder det altså at Gud, i Jesus Kristus, vil lade os omfatte af sin kærlighed, medfølelse og omsorg.
I Jesusbønnen strækker vi hænderne ud imod vor Herre Jesus Kristus, vor frelser og beder om, at Gud må forbarme sig over os- en bøn om at være set og elsket, som dem vi er- i tillid til at Gud har hjerte for os.
Idet vi beder Jesus Kristus om at forbarme sig over os, giver vi i et kort nu slip på vores egenvilje og åbner os for at kunne modtage Guds ånd.

Derfor kobler vi også åndedrættet på for at få hele kroppen med i bønnen og ånder ind på: Herre Jesus Kristus og ånder ud på forbarm Dig over mig. Dette gør vi samtidig med, at vi prøver at centrere vores bevidstheden i hjertet. Man kan hviske ordene eller sige dem indvendigt, som man finder det nemmest.
Man kan nøjes med at sige Jesus Kristus- forbarm dig eller blot Jesus så det kommer til at passe med åndedrætsrytmen.
Du kan også bruge de græske ord Kyrie eleison, som umiddelbart passer bedre til åndedrættet.

Herre Jesus Kristus--- Forbarm Dig over mig.

hovedside